Evaluering

Et tilbageblik på vores dannelsesrejse fra start til nu. Vi har, lige som Odysseus var det, været på en forunderlig rejse ud i det ukendte, ud hvor vi ikke helt have fast grund under føderne. Nu er vi imidlertid kommet hjem igen, fuldstænding som sommerfuglemodellen (hjemme ude hjemme red.) beskriver det, med mere indsigt og med et udvidet sind.

Vi har undervejs i forløbet haft en masse formel læring på skolen, i form af forlæsninger og klasseundervisning, som gennem assimilativ og akkomodative læring har ændret vores opfattelse og syn inden for forskellige emner og begreber. Gennem vores æstetiske produktion, har vi også gjort god brug af, den formellle læring vi har modtaget. Vi har kunne tænke både i digital dannelse, (på at være og ikke være indfødt i den digitale tid, red.) på fantasibegrebet og på berettermoddelen i forhold til den film vi vil præsenterer til faniseringen. Hvad med den uformelle læring?

Der har i høj grad også været en masse uformel læring tilrådighed for os gennem vores projekt. Da vi i gruppen er fire forskellige individer og igen af os kommer ind i projektet med den samme forståelse og det samme billede på virkeligheden (sandheden, red.) omkring de emner vi har tumlet rundt med, har vi kunne suplere hinanden og lærer af hinanden undervejs, hvilket må forstås som uformel læring da vi på forhånd ikke har haft som intention af belærer hinanden.

The more you read, the more you know.

The more you know, the smarter you grow!

                                        -Dr. Suess

Vi har fra starten af projektet haft en hel klar ide om hvad vores intentioner er omkring vores æstetiske produktion, (hverve mænd til pædagogfaget, red.) den intention har ikke ændret sig. I takt med vi har undergået en masse læring og fået en masse begreber smidt i vores store pædagogrygsæk, har vi dog fået øjnene mere og mere op for at der i vores æstetiske produktion er mange ting der skal overvejes og tages højde for.

Projektet har ikke ændret sig redikalt efter den nye viden vi har fået, men vi har bestrebet os på at få alt det nye inkoporeret i vores projekt. Vi har altså ikke lavet produktet ud fra den undervisning vi har haft, men rettet det ind efter det. Til en anden gang, har vi nu en masse viden vi kan gøre brug af under udarbejdelsesfasen, og kan derfor få et helt andet, meget mere målrettet, produkt ud af det.

Get your ducks in a row!

Der kan argumenteres for at opbygningen af forløbet, i forhold til læring og kvalitet af de færdige produkter, ikke er fornuftigt sat op.

I vores arbejde med den æstetiske produktion, har det været svært at få de nye tanker, viden og ideer vi har fået i undervisningen, specielt undervisning der sker få dage inden afslutningen (blogaflevering, red.), til at spille ind i det færdige produkt. Ved at undervise emner i og omkring den æstetiske produktion før eller tidligere i produktionsfasen, vil det værer nemmere at arbejde med og bruge det der bliver lært til at udarbejde og arbejde efter.

Vi mener nu i gruppen at vi har fået det bedste ud af og størst mulige udbytte af både den formelle undervisning der har været stillet til rådighed og det procesorienterede arbejde vi har haft med produktionen. Vi er langt om længe nået hjem til Ithaka.

Så for i ikke mere for den femogtyve øre 

Digital dannelse

Digital dannelse handler om at kunne begå sig socialt og etisk i den visuelle virkelighed.

Du opnår digital dannelse ved at indgå i trygge og værdiskabende samspil med andre mennesker i den vituelle verden.

Det gør du ved at forholde dig positiv, men også kritisk til andre brugere.

Og nøje overveje egne og andres intentioner, handlinger og udtryksformer i den virtuelle virkelighed.

Det virtuelle menneske.
Mennesker præsenterer sig selv i stigende omfang til omverdenen gennem en virtuel profil. Profilen er det man gerne vil kommunikere ud, men her bliver du nød til at tage din virtuelle identitet og image med i betragtningen

Der 2 begreber under digitale dannelse,

digital indført og digital indvandrere

Digital indført er :

De digitalt indfødte har leget med forældrenes computer siden de var små og har gennem legen opnået en anden indsigt, forståelse og logik med IT. Interaktion med venner, studiet, online butikker eller offentlige institutioner kan forekomme mere naturlig og anvendes i langt højere grad end den forrige generation. For de digitalt indfødte er computeren ikke bare et kommunikationsredskab. I det computermedierede netværk mellem mennesker opstår samtidig et virtuelt rum; også kaldet cyberspace. I cyberspace har de mulighed for at mødes, tale og føle med andre mennesker (Bell, 2003). Sat på spidsen kan det siges, at digitale indvandrere benytter email, fordi det er et praktisk kommunikativt redskab, mens de digitale indfødte forstår at mødes og samtale i det virtuelle rum.

De digitale indfødte er nu på vej ind på arbejdsmarkedet. Mange af dem er høj-kompetente med virtuel kommunikation og har en mere naturlig omgang med elektroniske medier.

digital indvandrere:

Da man var ung 1950'erne, var der måske et halvt dusin mennesker, man talte med og som lyttede til en. Man talte om almindelige ting f.eks om skal gå en tur, inviterede folk til middag.

Dem som er digital indvandrer har et filter som de digitale indfødte ikke har og det kan både være godt og skidt.

Vi vil bruge den digitale dannelse til ramme vores mål gruppe som er gymanisum elever som er de digitale indfødte da de er fleste af dem bruger internettet og er på de sociale medier som facebook og youtube osv

Vi vil kommunikere gennem det digitale

En tur i trekanten med Illeris! .. DING!

Vi har haft en del om læringsteorier, og måden at lære på. En person vi har hørt og læst om er Knud Illeris.
Illeris fortæller en masse om “læringsteorier”. Men særligt for hans metoder er, hans læringstrekant. Læringstrekanten er en model, der gør det lettere for os at forstå hans teori. I “Mens Room” valgte vi derfor at kigge nærmere på denne “trekant”. For er der noget vi godt kan lide, så er det at noget bliver tegnet og fortalt. (Så alle er med).
Knud Illeris har samlet 16 forskellige teoretikeres bud på læringsteorier i hans bog Contemporary Theories of Learning der blev udgivet i 2009. Det første bud han introdusere ud af de 16, er hans egen “læringstrekant”, der viser de dimensioner der ifølge ham indgår i læring.



For at beskrive Illeris’s læringstrekant:



Vi starter i det venstre hjørne hvor selve indholdet befinder sig, altså vores viden, forståelse og evner. Her drejer det sig om hvad der helt konkret skal læres og formålet er for den lærende at udvikle sig en mening og en mulighed for at håndtere praktiske udfordringer. Her udvikles den personlige funktionalitet

I højre hjørne handler det om det Illeris kalder den
"mentale energi" der er det der er nødvendigt for læringsprocessen. Det drejer sig om vores følelser og motivation og formålet ved dette er at sikre en konstant mental balance og herved udvikle den personlige sensivitet.


Bunden af trekanten indholder interaktionen og kan for eksempel inkludere perception, transmission, erfaringer, deltagelse og aktivitet. Formålet er den lærendes sociale integration i samfundet
Indholdet (det venstre hjørne) og den mentale energi (højre hjørne) foregår internt i individet mens at interaktionen (bunden af trekanten) inkluderer det sociale og eksterne aspekt af læring.




Både det interne og det eksterne er essentielt i læringsprocessen ifølge Knud Illeris.

Manipulation

Formel/uformel læring

Hvordan kan vi fange vores målgruppe bedst og få det ønskede budskab bedst muligt implamenteret i deres bevistheden?

Som nævt lærer vi hele tiden, og de fire læringsformer kumulativ(mekanisk), assimilativ, akkomodativ og transformativ læring kan yderligere deles op i to 2 kasser, formel- og uformel læring. Disse to spiller ofte ikke sammen, og i nogle tilfælde modarbejder de ligefrem hinanden.

Når læringenen er sat i system og bliver styret af samfundet som i skolen, så er der tale om formel læring. Den kan ofte forekomme irrelevant og ubrugelig i den virkelige verden, hvis modtageren ikke kan se hvordan de skal viderebringe det til hverdagslivet. Formel læring er karakteriseret ved at være struktureret, og at den foregår med et bevidst mål om at lære altså intentionelt.

Den læring der ikke finder sted i skolen, og som ikke har karaker af at være intentionel læring betegnes som uformel, det kan ske hvis man søger information om emner man interessere sig for eller som har vagt ens opmærksomhed. Den uformelle læring er altså karakteriseret ved at være tilfældig og ustruktureret. Man kan sige at den uformelle læring sker bag om ryggen på os, man vil oftest ikke være bevist om at man er i en læringsproces.

Vi er i gruppen blevet enige om at et traditionelt fordrag om pædagoguddannelsen ikke ville fange vores målgruppe, det har for meget karakter af formel læring. Vi har i stedet valgt at prøve at få målgruppen til, gennem uformel læring, at blive beviste om pædagogfaget. Ved at kaste vores flyers håber vi på at målgruppen ”ubevist” bliver interesseret i og på egen hånd søge viden om faget, på den måde tror vi at vores budskab vil blive bedre modtaget. Når de på egen hånd søger viden om pædagogfaget skal vi have gjort vores video tilgængelig, så de også her igennem kan blive inspireret til at finde ud af mere om det at være pædagog. Når målgruppen selv har været aktive i processen vil de lærer mere og føle mere for det! 

Living and learning

 Når vi skal lære noget kan man sige at det sker ved at hjerne modtager nogle nye, ukendte impulser som holdes op mod tidligere oplevelser. På dem måde opstår der nogle skemaer til forskellige typer situationer. Den måde at lære på kan dele op i fire forskellige lærings former.

Kumulativ, assimilativ, akkomodativ og transformativ.

Kumulativ læring er når vi bevæger os ud hvor vi ikke har været før. Det vil sige at vi ingen tidligere erfaringer har med det. Derfor er den kumulative læring størst i de første leve år, hvor alt endnu er nyt. I takt med at alderen og erfaringerne vokser ophøre den kumulative læring næsten.

Når vi oplever nye impulser som vi allerede har nogle erfaringer med, er vi i stand til tilføje den nye viden til allerede eksisterende skemaer. Det er den assimilative læring, som er den vi typisk klare os igennem dagligdagen med.

Akkommodation læring er i modsætning til den assimilative en egenligt omkonstruering af skemaet og derved også mere krævende. Man er nød til nedbryde dele af de gamle skemaer og tilføje den nye viden. Det kræver en del psykisk energi, men man kommer ud på den anden side med en følelse af større indsigt og forståelse for den nye viden.

Til sidst er der den transformative læring, som også er den mest voldsomme. Den forekommer når man gør op med ting som holder en tilbage i livet, det kan være personlige kriser og lign. Under denne læring sker der en om omlægning af vores skemaer og den måde de hængere sammen på. Det er utrolig krævende at lave den om møblering, men man kan kommer ud i sidste ende, med en følelse af at være en helt nyt menneske.

I forhold til vores ambition om at hverve fler mænd til pædagog uddannelsen har det været vigtig at prøve at tænke lidt ude af boksen. Gymnasie elever er vant til at modtage klasse undervisning og færdes, rent skolemæssigt, i et assimilativ læringsmiljø. I stedet for at holde endnu et foredrag for dem, vil vi prøve at give dem en ny impuls ved at smide flyers med komisk catch phrases under en morgensamling på skolen. På den måde håber vi at flere folk vil huske det og måske vil de senere reflektere over oplevelsen. Hvis vi er rigtig heldige kan det være med til at rykke lidt på deres ”pædagog skema” og vakt en interesse for uddannelsen.

De frække 29!

Under tilrettelæggeldsen af produktionen har vi gjort brug af Jan Krag Jacobsen 29 spørgsmål, se her hvordan.



Vi har valgt at sigte efter og ramme målgruppen vi kalder “unge mænd”, de skal helst være mellem 16-20 år feks. gymnasieelever ville være en perfekt målgruppe, da de skal have muligheden for at søge ind på uddannelsen. (gymnasiel baggrund eller lign)
en anden målgruppe er ”de unge mødre” i den forståelse at personerne gerne skal have børn i en alder der gør vores spørgsmål relevante.


Vi har taget meget højde for/hensyn til at den gruppe vi henvender os til er de såkaldte indfødte i det digitale samfund, defor lægger vi stor vægt på de digitale medier og sociale fora så som youtube og facebook i vores produkt.

Vi stiller os selv det spørgsmål  “er kommunikation løsningen"? - det håber vi! vi håber at skabe opmærksomhed gennem humor og sjove indslag (gennem vores dokumentar og vores events)
envejskommunikation via flyers, filmen er også envejskommunikation, kommer via interviwes, der vil handle om  “Den danske sterotyp på mandlig pædagoger”.

Vores budskab er at der er plads til flere mænd på pædagogseminariet (kom glad, det er et sjovt arbejde/studie) vi vil vise at mænd kan have kvalifikationer som gør “ham” god i det pædagogiske virke, at man kan være pædagog uden at miste sin maskulinitet. Der er flere aspekter af at være pædagog, det handler ikke kun om at tører røv!  

Vi har valgt at udtrykke dette i en dokumentar - en film der vil være delvist dokumentarisk og opdelt i events. Feks tager vi til babysam, indre by, handelstorvet etc.  for at fange den rigtige målgruppe, flyersne er tilpasset det unge puplikum, de har ikke et valg, men får det bogstavligtalt kastet det i hoved!


Vores formål med produktet er simpel, vi skal:  formidle, skærpe interessen for uddannelsen, give dem en andet syn, udfordre deres syn på uddanneslen og evt. at det er en dannelsesrejse (selvudviklings potentiale) der er mange muligheder efter uddannelsen.
Du kommer til at vide mere om dig selv, andre, kulture, sociale sammenhænge, spykologi. Ansvarsbevist og indflydelsesrig (vil du have ansvar og indflydelse)
Formålet ved dette er at flere mænd vælger pædagoguddannelsen, fjerene lidt tabu, og omfanget af uddannelsen (hvor stort og omfangsrigt emne pædagogik er)

Hvem er afsenderen? - fire mandlige pædagogstuderende, deres syn og deres opfattelse af pædagogfaget!
Vi håber på en længeresigtet strategi via offentlige medier ved at bruge humor og samtidig formidle buskabet ”flere mænd i pædagogfaget”

Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen? Det er vores forskningsprojekt, vores dannelsesrejse, vi bliver mere beviste om vores virke som pædagoger ved at undersøge og arbejde med emnet.


Hvordan påvirkes målgruppen ellers med lignende budskaber? - lignende budskaber til målgruppen plejer at blive formidlet ved fordrag og folk der ”tørt” står og fortæller om uddannelsen.. Her vender vi det om, og ændre fortællemåen til noget som fanger målgruppen, vi angriber dem  via film og andet der er oppe i tiden i øjeblikket. Hurtigt og tilgængeligt



Og så de 12 hurtige!

Intimideres målgruppen? - vi vil prøve at gøre det modsatte!

Er produktet lavet før? - Ikke sådan her!

Hvor, hvornår og hvordan skal målgruppen opleve produktet? Ved events, men hovedsageligt efter vores fanisering hvor dokumentaren bliver offentliggjort.!

Hvordan skal produktet distribueres? - via offentlige- og sociale medier så som youtube og facebook!

Hvilke genre skal bruges - mockumentry (fiktion blandet med fakta blandet med humor)!

Hvilke fortællemåder skal bruges? - vi er fortællerne og formidler ud fra vores synspunkter!

Hvilket apparatur skal er nødvendig? Vi skal filme og printe flyers, der ud over skal vi bruge os selv som!

Hvad må produktet koste? - 250 kr, blod sved og tåre!!!

Hvilke juridiske problemer kan opstå? - Må man lave det event vi laver (ja selvfølgelig) UCC
markedsførings politik!!

Hvilke etiske problemer kan opstå? - manchovinisktiske aspekt, vi prøver ikke at sige at mænd er bedre pædagoger end kvinder, vi prøver ikke at sige at institutionerne er dårlige fordi der ikke er mænd, vi prøver bare at sige at der også er plads til mænd og at mandlige pædagoger også har noget at tilbyde. Vi er helt eninge om kvinderne gør et godt job i institutionerme, vores pointe er så at mænd kan bidrage med dette.!

Hvad skal produktet hedde? - ”Man-o-mentry - en dokumentar om maskulinitet, pædagogik og hvervning” og ”hvervningsprojekt 2.0  - flere mænd til pædagogfaget”!

Hvordan ser tidsplanen ud? - VI ER produktionen!

Hvordan skal produktet afprøves? - vi har lavet et dry run af vores flyertrow for at se hvordan det fungere at kaste med flyers.!


Og til sidst, spørgsmål 29!

Hvordan laver man nemmest produktet? - Som vi har valgt at lave det! Mens Room STYLE!

Gendercoktail

De danske daginstitutioner er domineret af kvindelige medarbejdere. Hvilket vi finder rigtig ærgerligt, da det har stor betydning for arbejds miljøerne som de ansatte færdes i. Annie Høgh, som er lektor på Københavns Universitet har stået bag forskning som viser at det har stor effekt om kønnene er blandet på arbejdspladsen.  Der forkommer mindre mobning og omgangs tonen bliver bedre. Præcis hvorfor ved Annie ikke, hendes bud er dog at mænd er med til at udligne snak og fnidder i krogende. Hvor på mande arbejdspladser er mændene grovere overfor hinanden, end hvis der er kvinder tilstede. Det bekræftes også af Trine Ravn Holmegaard, som er psykolog hos CECREA. Hun rejser rund i danmark og hjælpe med at skabe bedre arbejds-miljøer. Hun gennem sit arbejde lagt mærke til at Mænd og kvinder kan have en forskellig måde at anskue arbejds pladsen på.   

Pædagogfaget er et omsorgsfag og dermed også et relationsfag.

For kvinderne er relationerne uhyre vigtige, og

hvis relationerne ikke fungerer, gør det ondt. Mændene kan være bedre til at fokusere på arbejds-opgaven og

hente noget energi i arbejds-opgaven...

...Det ene er ikke bedre end det

andet, men det kan være en fordel, at mænd og kvinders

tilgang til arbejdet blandes.

-Tine Ravn.

(Fordelen ved en mand. Johan Rasmussen. Ledetråden 3 2010)

. En af grundende kan være at manden har svært ved at finde sig til rette på arbejdspladsen. Steen Baagøe Nielsen(Lektor på RUC) har interviewet mange mandlige pædagoger gennem sin forskning, blandt andet i mandlige pædagogstuderendes uddannelsesvalg og kønnets betydning i daginstitutioner. Han mener at manden tit ikke bliver ordenligt indraget i institutionens kerneydelser. Tit bliver manden påduttet at skulle være tage alle de opgaver som menes at være ”mande” opgaver. De glemmer at tage hensyn til at bare fordi man er en mand, betyder det ikke at man nødvendigvis ikke er vild med at lave de typiske mande ting.

Da mænd i første omgang kom ind i pædagogisk arbejde, var det, fordi det var utænkeligt,

at kvinder kunne udføre for eksempel træarbejde på fritidshjemmene.

Mændene havde andre arbejdsmæssige kvalifikationer eller interesser og

kunne dermed bidrage til større faglig bredde.

Nogle mænd kan også i dag bringe nye interesser og personlige

kompetencer ind i institutionen – og dermed kan

mangfoldighed og pædagogisk bredde tit gå hånd i hånd.

-Steen Baagøe Nielsen.

( SÅDAN SCORER DU EN MANDLIG PÆDAGOG. Johan Rasmussen. Ledetråden 3 2010)

Det er vigtig at manden bliver modtaget ordenligt og ikke ender med at føle sig skubbet i af de faglige diskussioner og ikke ”bare” får ansvaret for ”mande tingende”. Ellers ender manden føler sig efter ladt på sidelinjen. Vi mænd er selvfølgelig også nød til selv at kræve vores del af de faglige aspekter i daginstitutionerne og kommer med vores indput til at gøre det er bedre sted, både for medarbejdere og de børn som det hele egentlig handler om.

Dragon Baby

Er man en rigtig mand, når man er pædagog?

For at finde ud af mere om mænd i pædagogfaget har vi valgt at søge forskellig litteratur, og er bl.a. falder over antologien ”Mænd og omsorg” af Katrin Hjort og Steen Baagøe Nielsen som kigger på emner som: Har mændende fået plads i de danske daginstitutioner? Er mænd omsorgsfulde? m.m.

Noget af det vi har valgt at dele med jer handler om mandlighed og omsorg samt om biologisk- og socialkonstrueret køn. Til slut følger en lille bid interview om køn og omsorg i daginstitutionerne.

'Mandlighed' har i det tyvende århundrede været defineret som det, der ikke har med børn at gøre, mens 'omsorg' er blevet set som en kvindelig gerning.

Det særlige arbejde i forhold til børn, syge, ældre m.m. var, før velfærdssamfundet rigtig eksploderede, ikke et arbejde i høj kurs, det var noget kvinderne gjorder i hjemmet uden at blive betalt. Omsorg var en kvindelig funktion i hjemmet og havde derfor ingen speciel sammenhæng til maskulinitet.

Efter pasning og pleje er blevet en sådan nødvendighed i velfærdssamfundet er omsorgsarbejde nu blevet lønarbejde, samtidig er det blevet en funktion både kvinder og mænd kan beside. Omsorgsbegrebet er dog fortsat kvindeligt konnoteret, så hvordan forbindes det med mænd?

Er man en rigtig mand, når man er pædagog?

Monica Schrøder skriver i hendes artikel ”Det kræver sin mand at have et kvindejob – om beskrivelsen af mandlige pædagoger i Børn & Unge” om hvordan forskellene på maskulinitet og feminitet bliver set på med et biologisk essentialistisk syn. Hun beskriver hvordan dette syn skaber et billede af 'rigtig mandeligheder' som impulsivitet, fysisk udfoldelse, handling, konkurrence- og præstationsorientering m.m. som alle giver et billede af hvordan det forventes mænd fungere i pædagogfaget. Den forståelse af det mandlige som noget naturligt bestemt er det samme der bliver dyrket på mandekurser med f.eks. Carl Mar Møller, hvor 'rigtige mandligheder' bliver favoriseret over det feminine.

Som alternativ til det biologiske essentialistiske syn forslår Monica Schrøder at se på køn som en kulturel konstruktion, eller med andre ord, som socialt konstrueret. Hun mener herigennem man vil kunne skabe et frirum mellem de kønssteotyper der hersker i vores kultur. Således vil det enkelte individ kunne skabe sin egen personlige udgave af at være mand eller kvinde. Gennem denne forståelse vil vi se at pædagoger ikke kun er 'mænd' og 'kvinder', men at hver enkelt pædagog er sin egen uafhængig af sit køn.

Denne tanke om det socialt konstruerede køn ses også i interviewet her under, hvor Anne-Mette Klausen stiller en række spørgsmål om køn og omsorg til Jan Kampmann: professor på Institut for Uddannelsesforskning.

Er kønnet efter din mening ligegyldigt, når det gælder rekruttering af pædagoger?

– Nej, det mener jeg ikke. Jeg mener, da forskellige mande- og kvindeidentiteter er vigtige at få repræsenteret i institutionerne. Det er vigtigt for drengene at opleve pædagoger af deres eget køn. Ligeså væsentligt er det for pigerne at opleve, at sådan kan mænd og drenge også være og vice versa med piger og kvindelige pædagoger.

– Jeg mener, at vore identiteter er kulturelt og socialt betingede. Man kan ikke tale om natur i et moderne sam-fund som vores, hvor praksisser er civiliserede processer som er overleveret gennem mange år med udvikling, forandring og overlejringde. Måske er der også noget biologi indblandet; men det er ligegyldigt i et civiliseret samfund, for her er det ikke naturen, der sætter sig igennem. Men derimod hvad vi har oplevet, tænkt, følt og lært.

Et lidt provokerende spørgsmål inspireret af antologiens titel, “Mænd og omsorg” – kan mænd være omsorgsfulde?

– Ja, mænd kan godt være omsorgsfulde; men der er stadig en hel masse ting, vi skal lære. Kvinder har jo etableret historisk erfaring med omsorg, både når det gælder børn, ældre, syge osv., og kvinder har derfor defineret, hvad vi forstår ved omsorg. Men det er da mændenes egen skyld - vi har selv udelukket os fra det, fordi der ikke var status i området. Så sker der nogle ting i samfundet, der gør, at det pludseligt er frygteligt moderne at interessere sig for omsorg, empati, familie, børn og maskulinitet, og så kommer mændene lige så pludseligt rendende og siger, at de bliver holdt udenfor, og at det er kvindernes skyld; men man overser, at mændene altid har haft den politiske magtposition til at ændre, hvad denne ville og ikke har fundet omsorgsarbejdet interessant statusmæssigt. Jo, selvfølgelig kan mænd være omsorgsfulde; men det skal faktisk læres, og det vil sikkert tage en generation eller to, før vi er helt med.

læse mere af interviewet her:

http://www.nikk.no/Trenger+vi+Tarzan+i+skolen%3F.9UFRvU2R.ips

Man-O-Mentry

Title på produktion: Man-o-mentry - en dokumentar om maskulinitet, pædagogik og hvervning.

Vores æstetiske produktion vil være todelt og indeholde:

Et hvervningsevent, hvor vi, på et (lige nu hemmeligt) gymnasie i Hillerød, vil smide flyers ud under en morgensamling for at skabe ommærksomhed omkring pædagoguddannelsen, et aktivt aproche for at fange folks opmærksomhed. Vi vil også interviewe tilfældige på gaden for at hører den almindlige danskers syn på mænd i daginstitutionerne.

Anden del af vores æstetiske produktion vil være en form for dokumentar der sætter forkus på mænd i rollen som pædagoger og på maskulinitet og hvervning. Den vil inholde syn på maskulinitet og mænds diversiteter, produktionsfasen og processen frem til vores hvervningsevent.Vi vil hovedsageligt i hvervningen henvende os til mandlige gymnasieelever, dokumentaren vil dog også henvende sig til UCCs andre studerende, lærer og andre interesserede. 

KMCC

En kort præsentation af os som gruppe:

Vi har kladt vores gruppe KMCC, af åbenlyse årsager. Gruppen består af fire skarpe individer, Kasper, Martin, Clemens og Christian. Vi har valgt at dedikere vores store hjerner, interlekt og smukke udseende til det pædagogiske virke. I denne produktion vil vi forsøge at hverve flere unge poder af det maskuline køn til den forunderlige verden på UCC.

Kasper er 24 år og har tidligere gået på HF i Hillerød, han kører motorcykel og bor i NordVest. Martin er 23 år, han har gået på STX og bor i Hillerød, så er han er altid mega høj. 24 årige Clemens er en rigtig spradebasse, han bor også et sted i den store by og er 50/50 armerican and dane, han har en ”master” degree/phd i HF. Christian er lidt af et pumperjern og en ultimate athlet, han har gået på HG og VUC. Vi er alle en flok elite military ex soldier extrem combat veteraner, der nu har valgt at holde til på holdet F12,2. Denne gruppe er under skarp og kyndig vejledning af Annette Daugård Bentzen.