Gendercoktail

De danske daginstitutioner er domineret af kvindelige medarbejdere. Hvilket vi finder rigtig ærgerligt, da det har stor betydning for arbejds miljøerne som de ansatte færdes i. Annie Høgh, som er lektor på Københavns Universitet har stået bag forskning som viser at det har stor effekt om kønnene er blandet på arbejdspladsen.  Der forkommer mindre mobning og omgangs tonen bliver bedre. Præcis hvorfor ved Annie ikke, hendes bud er dog at mænd er med til at udligne snak og fnidder i krogende. Hvor på mande arbejdspladser er mændene grovere overfor hinanden, end hvis der er kvinder tilstede. Det bekræftes også af Trine Ravn Holmegaard, som er psykolog hos CECREA. Hun rejser rund i danmark og hjælpe med at skabe bedre arbejds-miljøer. Hun gennem sit arbejde lagt mærke til at Mænd og kvinder kan have en forskellig måde at anskue arbejds pladsen på.   

Pædagogfaget er et omsorgsfag og dermed også et relationsfag.

For kvinderne er relationerne uhyre vigtige, og

hvis relationerne ikke fungerer, gør det ondt. Mændene kan være bedre til at fokusere på arbejds-opgaven og

hente noget energi i arbejds-opgaven...

...Det ene er ikke bedre end det

andet, men det kan være en fordel, at mænd og kvinders

tilgang til arbejdet blandes.

-Tine Ravn.

(Fordelen ved en mand. Johan Rasmussen. Ledetråden 3 2010)

. En af grundende kan være at manden har svært ved at finde sig til rette på arbejdspladsen. Steen Baagøe Nielsen(Lektor på RUC) har interviewet mange mandlige pædagoger gennem sin forskning, blandt andet i mandlige pædagogstuderendes uddannelsesvalg og kønnets betydning i daginstitutioner. Han mener at manden tit ikke bliver ordenligt indraget i institutionens kerneydelser. Tit bliver manden påduttet at skulle være tage alle de opgaver som menes at være ”mande” opgaver. De glemmer at tage hensyn til at bare fordi man er en mand, betyder det ikke at man nødvendigvis ikke er vild med at lave de typiske mande ting.

Da mænd i første omgang kom ind i pædagogisk arbejde, var det, fordi det var utænkeligt,

at kvinder kunne udføre for eksempel træarbejde på fritidshjemmene.

Mændene havde andre arbejdsmæssige kvalifikationer eller interesser og

kunne dermed bidrage til større faglig bredde.

Nogle mænd kan også i dag bringe nye interesser og personlige

kompetencer ind i institutionen – og dermed kan

mangfoldighed og pædagogisk bredde tit gå hånd i hånd.

-Steen Baagøe Nielsen.

( SÅDAN SCORER DU EN MANDLIG PÆDAGOG. Johan Rasmussen. Ledetråden 3 2010)

Det er vigtig at manden bliver modtaget ordenligt og ikke ender med at føle sig skubbet i af de faglige diskussioner og ikke ”bare” får ansvaret for ”mande tingende”. Ellers ender manden føler sig efter ladt på sidelinjen. Vi mænd er selvfølgelig også nød til selv at kræve vores del af de faglige aspekter i daginstitutionerne og kommer med vores indput til at gøre det er bedre sted, både for medarbejdere og de børn som det hele egentlig handler om.